Om Måbjerg IF

Historie

Fodbold i Måbjerg startede under Måbjerg Ungdoms og Gymnastikforening, som blev stiftet i 1972 af Arne Jakobsen og i 1978 blev klubbens fodboldafdeling meldt ind i JBU. Fodboldafdelingen Måbjerg IF blev udskilt i 1984 som selvstændig forening. Helt tilbage til 1940erne var der i Måbjerg foreningssport – dog mest gymnastik og markhåndbold.

Man kan læse mere om Måbjergs historie her.

Resultater

Måbjerg IF voksede sig hurtigt stor. I 1980 blev en ungdomsafdeling etableret, og i seniorafdelingen kunne klubben stille med flere hold. Resultaterne viste sig i 1990’erne hvor klubben i perioden 1996-98 rykkede op tre år i træk fra Serie 3 til Jyllandsserien. I spidsen for holdet stod Jan Hansen, og han blev i 1998 fortjent kåret til året træner i Jylland for denne bedrift.

Efter 4 sæsoner i Jyllandsserien rykkede førsteholdet ned i Serie 1 i 2002. Under ledelse af den tidligere FCK-spiller Kenneth Birkedal vendte holdet dog tilbage til Jyllandsserien året efter.

I 2007 rykkede Måbjerg IF igen ned fra Jyllandserien. 

I ungdomsrækkerne har Måbjerg IF indimellem haft mesterrækkehold. Det første kom i 1988, hvor lilleputterne deltog i den bedste række.

Måbjerg IF har ca. 600 medlemmer.

Klubhus og baner

Klubhus med kiosk og omklædning er beliggende på Bjerregårdsvej 1 7500 Holstebro. Vi har tre boldbaner og en kampbane ved klubhuset. Derudover har vi baner ved Måbjerg Skole – alle der skal over til disse baner, skal følge stien under Struer Landevej. Stien er markeret på kortet.

Kort over Måbjerg IF Klubhus og baner

Bestyrelsen

Pædofilpolitik

Æresmedlemmer

Målsætning